Hvor mange? Hvor i landet Hvad hjælper Ring mig op Ring: 44 68 68 04

ForsideViden → Indbrud i Danmark

Er indbrud stadig et problem i Danmark? Tallene for 2026

Indbrud faldt til det laveste i 50 år i 2024. Så vendte det i 2025. Jeg har gravet de officielle tal frem fra Danmarks Statistik — og kigget på, hvad de egentlig betyder for dig og din bolig.

Af Peter Garbæk, alarminstallatør · Garbæk IT · Kjellerup
Opdateret 19. juni 2026 · ca. 8 minutters læsning

Det korte svar: Ja og nej. Indbrud er over en lang årrække faldet markant — fra knap 49.000 om året i 2009 til 14.405 i 2024, det laveste i et halvt århundrede. Men i 2025 steg det igen med 9 procent. Så indbrud er ikke det massive problem, det var for 15 år siden, men det er stadig en reel risiko, og pilen peger lige nu den forkerte vej. Her er tallene — og hvad du selv kan gøre.

Jeg bliver tit spurgt: "Er der overhovedet så mange indbrud mere?" Det er et godt spørgsmål, for man hører jo, at det er faldet. Og det er faldet — voldsomt. Men der er lige sket noget i tallene, som er værd at kende, før man konkluderer, at man trygt kan droppe at sikre sit hjem. Lad mig vise dig, hvad de officielle tal faktisk siger.

Hvor mange indbrud er der i Danmark?

Lad os tage det vigtigste tal først. Danmarks Statistik opgør hvert år, hvor mange indbrud i beboelser der bliver anmeldt til politiet:

14.405 indbrud i 2024
Det laveste antal anmeldte indbrud i beboelser i 50 år. Til sammenligning toppede det i 2009 med knap 49.000 — altså mere end tre gange så mange.

Det er en bemærkelsesværdig udvikling. Over halvanden årtier er antallet af indbrud i danske hjem næsten blevet tredjedelt. Ser man på alle typer indbrud (også erhverv og udhuse), er det samlede antal anmeldelser næsten halveret på bare ti år — fra 60.136 i 2016 til 30.825 i 2025. Danmark var engang blandt de mest indbrudsramte lande i Europa; det billede er reelt ved at ændre sig.

Men så kom 2025-tallet, og det fortjener sin egen overskrift.

2025: tyvene gjorde comeback

For første gang efter mange års fald vendte udviklingen i 2025. Danmarks Statistik opgjorde i februar 2026, at der blev anmeldt 1.338 flere indbrud i beboelse end året før — en stigning på 9 procent, til omkring 15.700. Det svarer til cirka 43 indbrud i danske hjem hver eneste dag.

Det er ikke en katastrofe, og vi er stadig langt under niveauet fra 2009. Men det er et tydeligt knæk på en kurve, der ellers er gået én vej i over ti år. Britt Wendelboe, programdirektør i indbrudsindsatsen Bo trygt, sagde det meget jordnært: måske er vi "faldet lidt i søvn" med den helt almindelige hverdagssikring. Når man i årevis har hørt, at indbrud falder, holder man op med at låse, tænde lys og holde øje med naboen.

ÅrIndbrud i beboelser (anmeldte)
2009 (toppen)~49.000
2016~33.100
2022~15.000
202414.405
2025~15.700

Pointen er ikke at gøre dig bange — det er at give dig det rigtige billede: et lavt niveau historisk set, men med en stigning lige nu, man bør tage alvorligt.

Hvor i landet er risikoen størst?

Indbrud er meget ulige fordelt geografisk. Det er ikke tilfældigt, hvor tyvene slår til — de søger steder med meget at hente og gode flugtveje. Derfor er Nordsjælland og Region Hovedstaden hårdest ramt: 8 af de 10 kommuner med flest indbrud ligger på Sjælland, med velstillede kommuner som Rudersdal, Furesø og Gentofte i toppen. Mange værdier, god infrastruktur, hurtigt væk ad motorvejen.

Stigningen i 2025 ramte heller ikke jævnt. Fire ud af fem regioner gik op — kun Syddanmark gik ned:

RegionÆndring i indbrud, 2024 → 2025
Region Sjælland+35 %
Region Hovedstaden+11 %
Region Midtjylland (min region)+10 %
Region Nordjylland+6 %
Region Syddanmark−5 %

Jeg arbejder i Midtjylland, og som du kan se, slap vi ikke for stigningen her — +10 procent fra 2024 til 2025. Vil du grave et niveau dybere ned i de lokale tal helt ned på kommuneniveau, har jeg samlet dem for Midtjylland i guiden om hvem der har brug for en alarm.

Hvornår på året — og hvordan kommer tyven ind?

Indbrud følger kalenderen og lyset. Langt de fleste sker i de mørke vintermåneder, hvor tyven kan arbejde uset, og hvor det tidligt bliver mørkt, mens folk endnu er på arbejde. Oven i det er ferieugerne særligt udsatte, fordi boligerne står tomme — typisk vinterferien (uge 7), sommerferien og efterårsferien (uge 42).

Selve indbruddet går stærkt. De fleste tyve er inde og ude igen på under 5-10 minutter, og de går målrettet efter soveværelset, hvor smykker og kontanter oftest ligger. De kommer som regel ind, hvor de ikke kan ses fra vejen — en bagdør, en terrassedør eller et vindue ud mod haven. Og en kedelig detalje værd at kende: risikoen for et nyt indbrud er op til fem gange højere i året efter, man har haft det første. Tyve vender tilbage til det, de ved virker.

Hvad afskrækker faktisk en tyv?

Her bliver det interessant, for vi ved faktisk en del om, hvad der virker — blandt andet fra undersøgelser, hvor man har spurgt dømte indbrudstyve selv. Og det handler mindre om high-tech, end man skulle tro:

1.Tegn på at nogen er hjemme

Det er den klare topscorer. 18 ud af 20 adspurgte tyve sagde, at de springer en bolig over, hvis det ser ud, som om nogen er hjemme. Tændt lys, en bil i indkørslen, lyd indefra — alt det får tyven til at gå videre til den næste.

2.Naboer der holder øje

To ud af tre tyve er på et tidspunkt blevet opdaget af en nabo. Derfor virker Nabohjælp så godt: i områder med organiseret nabohjælp er der 16-26 procent færre indbrud. Det koster ingenting og er noget af det mest effektive, du kan gøre.

3.Det skal være besværligt og synligt

Klippede hække så boligen kan ses, gode låse, udendørs lys med bevægelsessensor — og en synlig, godkendt alarm. En tyv har travlt og vælger det lette mål. Jo længere tid og jo større risiko for at blive set eller hørt, jo mere uattraktiv bliver din bolig.

Bemærk rækkefølgen: det billige og gratis kommer først. En alarm er ikke det første, alle skal købe — men den hører hjemme i punkt 3, fordi den gør to ting på én gang: skiltet afskrækker på forhånd, og sirenen plus beskeden på telefonen sørger for, at de under-5-minutter ikke bliver til en tømt bolig. Vil du se ærligt på, om en alarm er pengene værd i din situation, har jeg skrevet en uvildig gennemgang i "Bedste alarm uden abonnement?".

Hvad betyder tallene så for dig?

Mit ærlige bud, som installatør og ikke sælger: indbrud er ikke den bølge, det var i 2009, og du behøver ikke gå rundt og være bange. Men 2025 minder os om, at faldet ikke er en naturlov — det vendte, så snart folk slækkede på de gode vaner. Hvad enten du vælger en alarm eller ej, så lad være med at "falde i søvn": tænd lys på timer, vær med i nabohjælp, og gør det besværligt at komme ind. Bor du udsat, har du dyrt indbo, eller står din bolig tom i perioder, så er en alarm en fornuftig ekstra sikring oven på det.

Er du i tvivl om, hvor netop din bolig og dit område ligger, så ring til mig. Jeg kender tallene, og jeg siger ærligt, hvad jeg ville gøre i dit sted — også hvis svaret er, at du klarer dig fint uden et fuldt system.

Skal jeg vurdere risikoen for din bolig?

Ring mig op, så kigger vi på dit område, din bolig og dine værdier sammen — uforpligtende. Du får mit ærlige bud, ikke et salgsmanuskript.

Kilder: Antal og udvikling i anmeldte indbrud i beboelse 2024-2025 samt regionstal: Danmarks Statistik, "Kriminalitet 2025", offentliggjort 19. februar 2026 (dst.dk). 2009-toppen, "laveste i 50 år" og 2025-stigningen ("Indbrudstyvene gjorde comeback i 2025"): Det Kriminalpræventive Råd / Bo trygt (dkr.dk). Tyves adfærd, nabohjælpens effekt (16-26 %) og geografisk fordeling: Det Kriminalpræventive Råd (dkr.dk). Erstatning og sæson: Forsikring & Pension, gengivet på stopindbrud.dk. Tal for 2025 er afrundet; de officielle opgørelser kan blive revideret.